torsdag den 14. marts 2013

Aktivitet 2


Aktivitet 2
Individuelt arbejde
 

1.    Iagttagelse:
Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon? Jeg har lavet mine iagttagelser forskellige steder. Jeg har iagttagelser fra jeg er ude og handle, på biblioteket og i mine børns børnehave. Først vil jeg starte med hvad jeg har iagttaget når jeg har været ude og handle. Her bliver telefonerne flittigt taget når de ringer. Nogle mennesker handler videre mens de snakker i mobiltelefon og fortæller at de er ude og handle og hvad de handler. Her er der mest tale om kvinder. Jeg synes det er rigtig fint at vedkommende der er ude og handle fortæller at han eller hun er ude og handle. Så er personen i den anden ende af røret forberedt på at der kan forekomme snak fra andre handlende. Men det med at fortælle hvad man handler synes jeg er lidt irrelevant for modparten. Mænd tager også telefonen når de er ude og handle men de tager bare hurtigt imod en besked, men stiller sig lidt til siden og taler. En anden iagttagelse jeg har gjort når jeg handler er at ældre mennesker sjældent tager deres mobiltelefon hvis den ringer når de er ude og handle. Grunden til dette er nok at for dem er det uhøfligt at gå og snakke i telefon i det offentlige rum. Når unge mennesker tager deres telefon siger de bare "hallo" og afventer hvad der bliver sagt. Mens når voksne mennesker og ældre tager deres telefon siger de deres navn hvorefter der lytter til hvad personen i telefonen vil fortælle.

Når jeg har været på biblioteket i Gram, for at hente bøger har jeg gjort mig den iagttagelse at der sjældent eller nærmere aldrig er nogen der taler i mobiltelefon ind på biblioteket. Her er man bevidst om tror jeg at man er der for at låne bøger eller andet materiale. Og der er ikke alt den støj/forstyrrelser som der er når man er ude og handle.

Mine sidste iagttagelser er fra mine børns børnehave. Her er der slet ingen der taler i mobiltelefon, her er forældre eller andre nærtstående til barnet der kun for at hente barnet og være i dialog med personalet i børnehaven. Her er det barnet der tilgodeses. Men tænker jeg tilbage på praktik 2 i Gram Børnehave sket det af og til at en forældre kom ind og snakkede i mobiltelefon. Så her talte man faktisk om at have et nota på indgangsdøren om ingen brug af mobiltelefoner i børnehaven, da det virkede forstyrrende.

 

 



fredag den 1. marts 2013

Aktivitet 1 tekst 2 - Bliver man dum af at spille computer?


Bliver man dum af at spille computer?

Jeg har som tekst 2 valgt artiklen ”Bliver man dum af at spille computer?”. Jeg har valgt de to artikler fordi de sætter hinanden godt op og for mig giver de pludselig mere mening at børn har brug for at have adgang til en computer. Der med ikke sagt at de skal sidde der hele døgnet rundt.
Når nu til resumeet af teksten: Der er både læring og kompetencer at hente ved at spille computer forsikre Carsten Jessen (forsker i medier og legekultur ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet), alle de bekymrede forældre der synes deres børn sidder for mange timer ved computeren. Computerspil kræver strategisk tænkning, sprogkundskaber og samarbejde. Tiden er ved at være inde til at computeren kommer ind i klassen.

Tidsbegrænsning af computerforbruget
Denne tidsbegrænsning som forældrene laver for deres børn er ikke vigtig, hvis ellers børn bevæger sig aktivt og har kontakt med andre børn. Dette skal mødre til drenge særligt vende sig til. Når drenge sidder ved computeren og spiller træner de deres koncentration. Denne evne vil blive efterspurgt senere hen. Nogle computerspil er på engelsk og gør at børn er nød til at lære engelsk, så det bliver altså et middel for at kunne spille.

Ole Sejer Iversen, som forsker i børns interaktion med computere ved Aarhus Universitet mener forældre burde forsyne deres børn med små bærbare computere, dette allerede fra 1. klasse så er børnene hjulpet godt på vej.
Mine fokusområder er:

1)      ”Mange computerspil er komplekse og kræver strategisk tænkning, sprogkundskaber og samarbejde. Noget der i den grad bliver efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Så måske er det på tide at computerspil kommer ud af skammekrogen og ind i klassen.”

2)      ”Ole Sejer Iversen, der forsker i børns interaktion med computere ved Aarhus Universitet, mener for eksempel at vi som forældre burde udstyre vores børn med små bærbare computere allerede fra 1.klasse.”

Mit første fokusord er skammekrogen. Det er mit fokusord fordi jeg synes det er forkert at computeren er kommet i skammekrogen i skolerne. Jeg der det som manglende viden at computeren ikke for længst er kommet ind i klasserne. Jeg tror det på den ene side skyldes at de i skolerne ikke ved nok om hvad egenskaber computeren har og hvad den kan lære børnene. Og på den anden side tror jeg at det har noget men generationen at gøre. Dem der underviser er ikke selv vokset op med computer som børn i dag er. Og derfor at computeren ikke en naturlig ting for dem. Men spørg man børn nu om dage kunne de måske slet ikke forestille sig ikke at have computeren i skolen.

Mit andet fokusord er bærbar computer. Dette er mit fokusord fordi jeg synes det brude være en naturlig ting at have til undervisningen. Men det skal ikke selv være forældrene der skal sørge for at deres barn har en computer i skolen. Nej derimod se jeg en større fordel ved ar det er skolerne selv er stiller en computer til rådighed for børnene. For eller kan man komme ud for at nogle børn ikke har en computer i skolen, fordi forældrene måske ikke har råd til det.
Kunne finde mange andre fokusord. Denne artikel synes jeg giver et godt indblik i hvordan computeren giver børn er god koncentrationsevne og at de lærer at tænke strategisk. Min egen søn på 5 år bruger sin computer meget, men efter at have læst denne artikel kan jeg som mor bedre se at det faktisk gavner ham i sidste ende at han spiller computer. Han spiller mest strategiske spil hvor han skal løst en gåde eller finde en genstand for at kunne komme videre i spillet. Jeg er ikke spor bekymret for ham, for at er en fysisk aktiv dreng der går til gymnastik 2 gange i ugen og er meget velfungerende socialt. Så her i huset erder ingen tidsbegrænsninger.

Hvad tænker i om denne artikel?
Hvad har i af fordomme og er de forsvundet ved at have læst dette?

Hilsen Helena.