torsdag den 14. marts 2013

Aktivitet 2


Aktivitet 2
Individuelt arbejde
 

1.    Iagttagelse:
Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon? Jeg har lavet mine iagttagelser forskellige steder. Jeg har iagttagelser fra jeg er ude og handle, på biblioteket og i mine børns børnehave. Først vil jeg starte med hvad jeg har iagttaget når jeg har været ude og handle. Her bliver telefonerne flittigt taget når de ringer. Nogle mennesker handler videre mens de snakker i mobiltelefon og fortæller at de er ude og handle og hvad de handler. Her er der mest tale om kvinder. Jeg synes det er rigtig fint at vedkommende der er ude og handle fortæller at han eller hun er ude og handle. Så er personen i den anden ende af røret forberedt på at der kan forekomme snak fra andre handlende. Men det med at fortælle hvad man handler synes jeg er lidt irrelevant for modparten. Mænd tager også telefonen når de er ude og handle men de tager bare hurtigt imod en besked, men stiller sig lidt til siden og taler. En anden iagttagelse jeg har gjort når jeg handler er at ældre mennesker sjældent tager deres mobiltelefon hvis den ringer når de er ude og handle. Grunden til dette er nok at for dem er det uhøfligt at gå og snakke i telefon i det offentlige rum. Når unge mennesker tager deres telefon siger de bare "hallo" og afventer hvad der bliver sagt. Mens når voksne mennesker og ældre tager deres telefon siger de deres navn hvorefter der lytter til hvad personen i telefonen vil fortælle.

Når jeg har været på biblioteket i Gram, for at hente bøger har jeg gjort mig den iagttagelse at der sjældent eller nærmere aldrig er nogen der taler i mobiltelefon ind på biblioteket. Her er man bevidst om tror jeg at man er der for at låne bøger eller andet materiale. Og der er ikke alt den støj/forstyrrelser som der er når man er ude og handle.

Mine sidste iagttagelser er fra mine børns børnehave. Her er der slet ingen der taler i mobiltelefon, her er forældre eller andre nærtstående til barnet der kun for at hente barnet og være i dialog med personalet i børnehaven. Her er det barnet der tilgodeses. Men tænker jeg tilbage på praktik 2 i Gram Børnehave sket det af og til at en forældre kom ind og snakkede i mobiltelefon. Så her talte man faktisk om at have et nota på indgangsdøren om ingen brug af mobiltelefoner i børnehaven, da det virkede forstyrrende.

 

 



1 kommentar:

  1. Hej Helena

    Ud fra dine iagttagelser kan man komme til den konklusion, at der også i dag (efterhånden:-) er kommet "regler" for, hvordan mobiltelefonen anvendes i det offentlige rum.

    - Her tænker jeg især på det, du skriver om "Når jeg har været på biblioteket i Gram, for at hente bøger har jeg gjort mig den iagttagelse at der sjældent eller nærmere aldrig er nogen der taler i mobiltelefon ind på biblioteket."

    Mange hilsner, Helen

    SvarSlet