Aktivitet 2

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. 1: Episoden jeg vil fortælle nu udspiller sig i en dagligvare butik. Jeg havde for et stykke tid siden min svigerinde med ud og handle. Hun møder en kollega der hvor vi er ude og handle og de 2 snakker om at kollegaen kan have sko på igen og jeg står der helt uforstående overfor hvorfor hun ikke har kunnet have sko på.    Her iagttager jeg at min svigerinde og kollegaen er i sammen kontekst og at det er der for jeg ikke forstår sammenhængen i deres samtale. Ikkefor bagefter hvor min svigerinde så fortæller mig at hun har været kommet til skade med sin fod. Først der er jeg i samme kontekst som dem. 2: Et andet eksempel jeg kan komme med er hjemme fra mit eget hjem hvor min svigerfar var på besøg og skulle spise med. Jeg gik ude i køkkenet og lavede mad, og gik ind i stuen hvor de sad og snakkede om biler. Jeg var ikke helt med hvad de snakkede om før jeg havde stået der et stykke tid. For i det stykke tid jeg havde stået og lyttet til hvad de snakkede om var jeg lide så stille kommet i samme kontekst som dem. Her er min iagttagelse at jeg ikke vidste hvad de snakker om og derfor ikke var i samme kontekst som dem. 3: Et tredje eksempel jeg kan komme på er en dag i min praktik hvor vi sidder 3 kollegaer og snakker om et episode der på værkstedet vi lige havde set alle 3. I den situation er vi alle sammen i samme kontekst og skal ikke først sættes ind i pågældende situation. Hvis jeg her bagefter skal gøre iagttagelser af situationen så var det jo som nævnt ovenfor at vi alle havde set situationen det gjorde vi var i samme kontekst.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Det er helt klart det rareste at kende konteksten. Altså forstå sammenhængen i menneskers kommunikation. Hvis jeg kender konteksten synes jeg at jeg føler mig mere tryk ved situationen, hvor jeg der i mod synes det er meget ubehageligt ikke at kunne forstå sammenhængen i kommunikationen, altså ikke at være i samme kontekst.

 

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Aktivitet 1

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab. Jeg har ikke helt kunne komme på en situation men i weekenden oplevede jeg er situation som jeg nu vil fortælle om: Min søn, datter og jeg var til øko-dag i søndags. Jeg havde min datter med i klapvogn mens min søn bare gik ved siden af klapvognen. Min søn på 4 år var ret ivrig for at skulle se alle disse køer. Han skyndt sig hen til den nærmeste stald hvor der gik nogle køer. Her gik han så hurtigt ind at køerne blev bange. Jeg gik stille og roligt hen til min søn og fik en snak med ham om at han ikke måtte gå for stærkt inde i staldene. Jeg viste han så hvad forskel det gjorde ved at langsomt. Først gik jeg hurtigt inde i stalden og bagefter langsomt. Der efter sagde han til mig at jeg skulle gå langsomt for ellers blev køerne bange for mig. Ud fra dette vil jeg mene at min søn fik en ny forståelse af hvordan man opføre sig og forholde sig i nærheden af dyr der ikke er vant til en.

Reflekter over, hvad der sker her. Ved at jeg viste han hvad der skete når jeg gik hurtigt og langsomt inde i stalden, der så han med sine enge øjne hvad der skete og fik derfor en større forståelse en hvis jeg bare havde fortalt ham det.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Jeg vil her tage endnu en episode fra øko-dag i søndags. Jeg er ved at fortælle min søn at vi snart skulle gå derned hvor køerne skulle lukkes ud. Og at vi skulle se ”dem danse”, som man kalder det fordi de jo ikke har været ude siden november. Midt i det afbryder han mig og siger se derovre står Mikkel oppe fra min børnehave. Og han løber over for at sige hej.

Hvad skaber disse situationer? Denne situation hvor kommunikationen blev afbrudt var dels pga. ”støj” men alle disse mennesker. Så min søn havde travlt men alt muligt andet. Og han havde tidligere fortalt at håbede at han så nogle vi kende.

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).