|
1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser
|
|
Iagttag
og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt
skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny
forståelse eller fællesskab.
Jeg
har ikke helt kunne komme på en situation men i weekenden oplevede jeg er
situation som jeg nu vil fortælle om:
Min
søn, datter og jeg var til øko-dag i søndags. Jeg havde min datter med i
klapvogn mens min søn bare gik ved siden af klapvognen. Min søn på 4 år var
ret ivrig for at skulle se alle disse køer. Han skyndt sig hen til den nærmeste
stald hvor der gik nogle køer. Her gik han så hurtigt ind at køerne blev
bange. Jeg gik stille og roligt hen til min søn og fik en snak med ham om at
han ikke måtte gå for stærkt inde i staldene. Jeg viste han så hvad forskel
det gjorde ved at langsomt. Først gik jeg hurtigt inde i stalden og bagefter
langsomt. Der efter sagde han til mig at jeg skulle gå langsomt for ellers
blev køerne bange for mig. Ud fra dette vil jeg mene at min søn fik en ny forståelse
af hvordan man opføre sig og forholde sig i nærheden af dyr der ikke er vant
til en.
|
|
Reflekter
over, hvad der sker her.
Ved
at jeg viste han hvad der skete når jeg gik hurtigt og langsomt inde i
stalden, der så han med sine enge øjne hvad der skete og fik derfor en større
forståelse en hvis jeg bare havde fortalt ham det.
|
|
Iagttag
og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller
afbrydes.
Jeg
vil her tage endnu en episode fra øko-dag i søndags. Jeg er ved at fortælle
min søn at vi snart skulle gå derned hvor køerne skulle lukkes ud. Og at vi skulle
se ”dem danse”, som man kalder det fordi de jo ikke har været ude siden november.
Midt i det afbryder han mig og siger se derovre står Mikkel oppe fra min
børnehave. Og han løber over for at sige hej.
|
|
Hvad
skaber disse situationer?
Denne
situation hvor kommunikationen blev afbrudt var dels pga. ”støj” men alle
disse mennesker. Så min søn havde travlt men alt muligt andet. Og han havde
tidligere fortalt at håbede at han så nogle vi kende.
|
[1] Der kan
her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen
(Birkeland, 2004).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar