Tekst 4: Børns mundtlige legekultur

Tekst 4: Børns mundtlige legekultur


Dansk, kultur og kommunikation 2. udgave  kap. 9 side 229-248

Kapitlet her startes af et spørg, nemlig dette: Skal pædagoger interessere sig for børns gåder, vittigheder og parodier? Er det ikke bare pjat?

Det dette spørgsmål vil jeg svare det er ikke noget pjat. Jeg mener at pædagoger skal interessere sig for børns gåder, vittighede og parodier. Ved at pædagogerne sætter sig ind i hvilke vittigheder, gåder eller parodier børn fortæller viser de respekt og giver barnet både fysisk og psykisk udviklings og lærings muligheder. Børns lege kultur er basseret på mundlig leg og fortællinger som børn bruger og deltager i. Mundlige lege og fortællinger kan være: øgenavne, kælenavne, gåder, udråb, ord-gakgak, rim parodier, vittigheder, fornærmelser mundhuggerier m.m. Disse fortællinger kan være korte udtryk i form af leg med sproget. Det kan også være længere fortællinger. Dette kapitel har fokus på de 6-12 årige, som traditionelt er den der udøver disse korte udtryk eller længere fortællinger. Disse udtryk eller fortællinger hører f.eks. under gåder, vittigheder og mundhuggerier. Det kan også være sprogligt pjat som man kalder ord-gakgak.

De mundtlige aktiviteter, genrer og udtryksformer indgår i børns samvær og bliver til levende udtryk, disse forandres og tilpasses den pågældende situation og sammenhænge. I kraft med at børn bruger disse lever og forandres de og de kan kun forstås som en del af et socialt og kulturelt liv. Denne legekultur udfolder sig ofte ansigt til ansigt børn i mellem og i situationer hvor der ingen voksne er i nærheden for legekulturen sker i børns uformelle netværk (side 230).



Voksne og børn har også fælles arenaer og mødesteder f.eks. i familien, institutionen og fritidsaktiviteter. Familien har betydning for børns mundtlige legekulturelle former (side 310). Søskende og forældre har betydning for tilegnelsen den glæde der er ved leg med sproget, fortællekompetencer og repertoire, de mindre børn, ligesom familien er vigtig, når det generelt handler om at sætte pris på hinanden og udvikle sin humoristiske sans.



Grundlæggende for mundtlig leg er sprogets ekspressive og æstetiske potentiale, idet at sproget bliver en genstand for legen. Vi kan være kreative med sproget. Inden for mundtlig humor er der tre systemer man skal have viden og kompetencer inden for. Det er følgende 3: et sociokulturelt, et lingvistisk og et poetisk (side 234). Det sociokulturelle system er de referencerammer, som deltagerne er fælles om. Det vil sige viden om samfundet og kultur i bred forstand. Så når børn griner ad vitser om Bamse og Kylling, Michael Jackson eller Osama bin Laden, er det fordi de kender figurerne. Det lingvistiske system er viden om sprogets indretning f.eks. fonetik og semantik, og sprogets sociale funktioner f.eks. hvordan det bruges i bestemte situationer og uskrevne regler for sprogbrug. Det poetiske system rummer kompetencer, so peger ind i – og på – sproget so genstand – og et æstetisk materiale, der kan bruges på kreative måder.

Sprog og sprogbrug rummer tvetydigheder på mange niveauer og når normerne ophæves for dagligdags sprogbrug, så skabes der overraskende betydninger, billeder og associationer.



Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner: I dette afsnit, som jeg synes er ret væsentligt, bliver vi præsenteret for situationer hvor pædagogen enten skal støtte og udvikle børnene. Og hvor det lige frem ville være godt at lave en konkurrence med børnene. Der er selvfølgelig også tidspunkter hvor pædagogen støtter børnene legekultur aktivitet bedst ved at vende ryggen og det døve ære til. Så bevare man det børnene selv har organiseret. Når min søn på 4 år kommer hjem og synger: Føtex er sej vi gør mere for DIG! Så støtter vi ham i det og griber situationen og fortæller i den sammenhænge rim og remser med ham. Dette gør vi for at give ham interessen for rim og remser. Andre gange hvor han synger sine egne hjemme digtede sange mens han leger, der bryder vi ikke ind. For der får han selv digtet og udforsket sproget. Så ud fra dette kan jeg faktisk selv genkende situationerne.