Tekst 3: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger

Tekst 3

Dansk, kultur og kommunikation. 2. Udgave redigeret af Mogens Sørensen. Side 201-227.

Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007(eller nyere).

Refleksion over kapitlet:

Beth Juncker giver os en introduktion til de kulturbegreber, der har været i spil på det børnekulturelle felt. Artiklen taget udgangspunkt i den samfundsmæssige udvikling fra et moderne industrisamfund til en senmoderne videns- og oplevelsessamfund der både har ændret barndommens struktur og satte de kulturbegreber og den kulturformidlingstradition, vi har omfattet den med til diskussion. (Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger side 201, dansk, kultur og kommunikation 2. udgave.)

Kultur under forvandling? Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe har i en nogle undersøgelser af børn, unge og deres skolegang fundet ud af at der sket en kulturelle forvandlinger.

I 1950´erne finder en kulturel frisættelse sted, hvor æstetisering af hverdagen er det centrale. Her er der tale om en kulturel frisættelse, men ikke en social.

Fra 1980´erne kan æstetiseringen ag hverdagen aflæses overalt. Disse steder var f.eks. lokalplaner, i reklamer og markedsfæring, biler og livsstil. Så alt iscenesættes æstetisk (side 203).

 Frem til 1980´erne havde kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol altså eneret på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforestillinger som forvaltningen af dette knyttede sig til.

En pædagogisk diskurs var det uddannelsessystemet var omfattet af. De æstetiske fag blev betragtet som middel til uddannelse. Der blev fokuseret på indlæring af analytiske, kritisk-diskuterende og vurderende tilgange.

Æstetik blev af kultursystemet defineret som professionel kunst. Kunst blev betegnet som det ægte, det originale, det fornyende og det indsigtsgivende.

Siden begyndesen af det 20.århundrede har det børnekulturelle system udviklet sig til en børnerettet del af det kulturelle system, med både kunst- og kvalitetsforestillinger blevet gradbøjet pædagogisk.  Ved dette menes kunst for børn er pædagogisk tilrettelagt i forhold til modenhed, alder og udviklingstrin.  Denne kunst forståelse kunne det almene kultursystem ikke skrive under på. Men det børnekulturelle system underbygger til gengæld det almenes hierarkiske skel. Så de ting som systemet ikke selv har kvalitetsstemplet skal børn beskyttes mod.

Æstetiseret hverdagskultur: Her skulle børn have kunstnerisk eller pædagogisk hjælp til selvhjælp, hvor de unge selv kunne. Det skel bliver opløst, så den kulturelle frigørelse får synlig gjort de forskelle der er på børnekultur. Der er en professionel formidlingskultur og børns kultur altså måden børn tager hverdagskulturen i brug. Børns kultur og unges kultur har mange flere lighedstræt end tidligere antaget.

Forskel på leg i 1950´erne og i det 21. århundrede: I 1950´erne legede flokke af børn i forskellige aldre på gader og stræder. De legede meget udenfor. Der blev leget lege som f.eks. dåseskjul og spillet med hønseringe. I den 21. århundrede er børns lege rykket indendørs(side 207). Udfordringer og udfoldelser er ikke så fysiske som tidligere. Æstetisk symbolske mønstre der er i spil har fået en ny dimension. Ved at have med materialer som lyde, bogstaver og billeder får man anvendt sine kreative evner på en særlig måde. Denne særlige måde er en æstetisk produktion. Børn og unge tager nye medieudtryk til sig og anvender dem selv. Når jeg tænker over dette synes jeg ikke det har skadet samfundet i dag at børn er rykket indendørs for at lege. Ved dette lære i at udtrykke sig gennem materialer så so lyd, bogstaver og billeder. Jeg ser det kun som en fordel for børn at de bliver tættere knyttet IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Deres fremtid bliver at udtrykke sig via medier.

Jeg tror denne udvikling er kommet i takt med at computeren er kommet på banen. Så er mest drengene begyndt at være sammen om computeren. Hvor an før i tiden mødes i naturen og legede der så er computeren nu blevet et samlepunkt. Hvad pigerne angår, tror jeg mest de høre musik eller ser film sammen. Nogle piger sidder også ved computeren mår de er sammen. Jeg tror ikke computeren dissideret er for drenge.

Da jeg var barn i start/ midt 80´erne legede vi stadig meget udenfor. Vi spillede fodbold og lavede huler i skoven og lavede hinkeruder. Jeg synes jeg kan huske at vi var meget ude. Senere gik jeg til spejder, der var vibestemt meget udenfor. Hvad mon spejdere laver i dag når de mødes til deres ugentlige sammenværd/møde. Jeg vil gerne at når mine børn bliver store nok, at de skal gå til spejder. Men spørgsmålet er om de overhovedet vil. Med vil mener jeg kan det fange deres interesse som det kunne fange mig som barn.