Tekst 2: At skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn

Teksten præsenterer nogle generelle overvejelser som tager udgangspunkt for den antropologiske videnskab via et feltarbejde.

Dette gøres for at gøre det mere klart hvilke særlige perspektiver antropologier kan bidrage med i forhold til undersøgelser af børn og finde sammenhænge mellem teoretisk refleksion og etnografiske metoder. Ved dette ønskes der at indskærpe fokus på metodelære som en særlig forbindelse mellem en bestemt langsigte plan og videnskabsteoriens overvejelser.

Antropologisk børneforskning anskues som en videnskabelig disciplin der er rettet mod både børn og de sammenhænge de indgår i. De udforsker børns hverdagsliv der iblandt handlinger og fortolkninger.

Den antropologiske viden er rettet od betydningssystemer og sociale processer og er derfor mere optaget af at prøve at forstå udviklingen ved menneskelig sameksistens end at kort lægge problemstillingen. Det bliver der ved antropologisk viden om børn som ideal for en åbenhed for forskning som giver indblik i sammenhænge mellem børns handlemuligheder, opfattelser, deres opvækstbetingelser og relationer.

Antropologisk viden bliver skabt på baggrund af tilstedeværelsen ”i feltet” hvor man gennem længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker man udforsker for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv.

Det er vigtigt at undre sig over de ting man kommer i forbindelse med og undersøge baggrunden for de forhold. Hvis man undre sig kommer der en række spørgsmål og forsøge det man ser i praksis. F.eks. kan man undre sig over at børn i en dansk børnehave får tilbud om at deltage i mange forskellige aktiviteter, men at der ikke umiddelbart er nogen særlig systematik i hvilke aktiviteter der tilbydes. Hvilke krav der faktisk er til at børnene deltager. Nogle gange er der bærplukning, andre gange maling på staffeli eller spille spil. Dette kan ses som et tilfældigt valg fra pædagogens side valgt ud fra egen interesse. Disse iagttagelser rejser spørgsmål om hvilken betydning de enkelte aktiviteter har i pædagogisk tænkning og hvad det er for et samvær der eksistere i børnehaven. Det er mest væsentligt hvilken måde de sammen på end hvilken måde de beskæftiger sig med tingene på. Nøgle ordet er tænkningen videre om opfattelser af børn, udvikling og læring af fællesskabers karakter. Jeg vil give teksten ret i at det er væsentligt hvilken måde man er sammen på i børnehaverne end hvilke aktiviteter der laves. Samvær er nemlig en vigtig faktor i børns liv og færden. Det er det der styrker deres sociale kompetencer og lær dem at samarbejde.  

Feltarbejde er ikke et udtryk for en bestemt tilgang. Men mange forskellige tilgange for hver undersøgelse at tilpasse det specifikke genstandsfelt og den problemstilling der arbejdes ud fra.

Et begreb der står centralt i feltarbejdets terminologi er deltager observation. Feltarbejde er at deltage i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over sine iagttagelser. Uden at deltage forstår man ikke baggrunden og erfaringen men man hænger sig fast i sin umiddelbare opfattelse af forholdene som er baseret på kategorier og begreber hentet fra ens egen verden uden at have det på afstand kan man ikke fortolke og analyser de indsamlede data. Den etnografiske tilgang er altså dobbelt, idet den på samme tid indeholder en indlevelse og en afstand til det.

Det man skal lægge afstand til er det kendte og hjemlige. Et eksempel kunne være at tage til Tanzania hvor børn dagligt arbejder mange timer. Der skal man i første omgang ikke lade sig rive med af de umenneskelige vilkår og udnyttelsen af disse børn. Det gælder først om at forstå de lokales præmisser og ikke overføre sine egne barndoms opfattelse til miljøet. Det er andre værdier og forståelser af hvad et barn er.

Så man skal først iagttage og der efter vurder. Selve iagttagelsen rummer fortolkning af intentioner og motiver for overhovedet at få mening i det der kan være uoverskueligt af bevægelser og interaktioner som udspiller sig for øjnene af én.

Empiri er betegnelse for det som angår erfaringen (erfaringslære). Empirien er den registrering man foretager i mødet med forskningsobjektet inspireret af teoretiske perspektiver og personlige erfaringer og prioriteter.

Barneperspektiv

Fokus på børns opfattelser har ført til begreber som barneperspektiv og børnekultur som i dag står centralt i forskningsdebatten.

Antropologisk forskning retter sig altså mod børns viden og handling, men ikke præsentation af deres tanker eller erfaring. Så tæt kommer vi aldrig på dem. Feltarbejde blandt børn peger i stedet på mere indviklede forklaringer af de sociale og kulturellebetingelser som børn aktuelt lever i og med.

Ud fra dette kan jeg kun selv blive klogere. Med det mener jeg at når jeg gå ind til en ny situation så vil jeg først iagttage og derefter vurdere den enkelte person. Jeg synes det er et eksemplet med at tage Tanzania for at iagttage nogle børn der arbejder mange timer dagligt. Der er det virkelig vigtigt at man ikke tænker over hvordan vi har der i DK. Men i stedet tænker over hvordan de lever i Tanzania og hvilke levevilkår de har før vi går ind og dømmer det som umenneskelige vilkår og udnyttelse. Det gælder om at gå så neutralt ind i situationerne som muligt.