Tekst 4: Børns mundtlige legekultur

Tekst 4: Børns mundtlige legekultur


Dansk, kultur og kommunikation 2. udgave  kap. 9 side 229-248

Kapitlet her startes af et spørg, nemlig dette: Skal pædagoger interessere sig for børns gåder, vittigheder og parodier? Er det ikke bare pjat?

Det dette spørgsmål vil jeg svare det er ikke noget pjat. Jeg mener at pædagoger skal interessere sig for børns gåder, vittighede og parodier. Ved at pædagogerne sætter sig ind i hvilke vittigheder, gåder eller parodier børn fortæller viser de respekt og giver barnet både fysisk og psykisk udviklings og lærings muligheder. Børns lege kultur er basseret på mundlig leg og fortællinger som børn bruger og deltager i. Mundlige lege og fortællinger kan være: øgenavne, kælenavne, gåder, udråb, ord-gakgak, rim parodier, vittigheder, fornærmelser mundhuggerier m.m. Disse fortællinger kan være korte udtryk i form af leg med sproget. Det kan også være længere fortællinger. Dette kapitel har fokus på de 6-12 årige, som traditionelt er den der udøver disse korte udtryk eller længere fortællinger. Disse udtryk eller fortællinger hører f.eks. under gåder, vittigheder og mundhuggerier. Det kan også være sprogligt pjat som man kalder ord-gakgak.

De mundtlige aktiviteter, genrer og udtryksformer indgår i børns samvær og bliver til levende udtryk, disse forandres og tilpasses den pågældende situation og sammenhænge. I kraft med at børn bruger disse lever og forandres de og de kan kun forstås som en del af et socialt og kulturelt liv. Denne legekultur udfolder sig ofte ansigt til ansigt børn i mellem og i situationer hvor der ingen voksne er i nærheden for legekulturen sker i børns uformelle netværk (side 230).



Voksne og børn har også fælles arenaer og mødesteder f.eks. i familien, institutionen og fritidsaktiviteter. Familien har betydning for børns mundtlige legekulturelle former (side 310). Søskende og forældre har betydning for tilegnelsen den glæde der er ved leg med sproget, fortællekompetencer og repertoire, de mindre børn, ligesom familien er vigtig, når det generelt handler om at sætte pris på hinanden og udvikle sin humoristiske sans.



Grundlæggende for mundtlig leg er sprogets ekspressive og æstetiske potentiale, idet at sproget bliver en genstand for legen. Vi kan være kreative med sproget. Inden for mundtlig humor er der tre systemer man skal have viden og kompetencer inden for. Det er følgende 3: et sociokulturelt, et lingvistisk og et poetisk (side 234). Det sociokulturelle system er de referencerammer, som deltagerne er fælles om. Det vil sige viden om samfundet og kultur i bred forstand. Så når børn griner ad vitser om Bamse og Kylling, Michael Jackson eller Osama bin Laden, er det fordi de kender figurerne. Det lingvistiske system er viden om sprogets indretning f.eks. fonetik og semantik, og sprogets sociale funktioner f.eks. hvordan det bruges i bestemte situationer og uskrevne regler for sprogbrug. Det poetiske system rummer kompetencer, so peger ind i – og på – sproget so genstand – og et æstetisk materiale, der kan bruges på kreative måder.

Sprog og sprogbrug rummer tvetydigheder på mange niveauer og når normerne ophæves for dagligdags sprogbrug, så skabes der overraskende betydninger, billeder og associationer.



Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner: I dette afsnit, som jeg synes er ret væsentligt, bliver vi præsenteret for situationer hvor pædagogen enten skal støtte og udvikle børnene. Og hvor det lige frem ville være godt at lave en konkurrence med børnene. Der er selvfølgelig også tidspunkter hvor pædagogen støtter børnene legekultur aktivitet bedst ved at vende ryggen og det døve ære til. Så bevare man det børnene selv har organiseret. Når min søn på 4 år kommer hjem og synger: Føtex er sej vi gør mere for DIG! Så støtter vi ham i det og griber situationen og fortæller i den sammenhænge rim og remser med ham. Dette gør vi for at give ham interessen for rim og remser. Andre gange hvor han synger sine egne hjemme digtede sange mens han leger, der bryder vi ikke ind. For der får han selv digtet og udforsket sproget. Så ud fra dette kan jeg faktisk selv genkende situationerne.
 

Tekst 3: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger

Tekst 3

Dansk, kultur og kommunikation. 2. Udgave redigeret af Mogens Sørensen. Side 201-227.

Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007(eller nyere).

Refleksion over kapitlet:

Beth Juncker giver os en introduktion til de kulturbegreber, der har været i spil på det børnekulturelle felt. Artiklen taget udgangspunkt i den samfundsmæssige udvikling fra et moderne industrisamfund til en senmoderne videns- og oplevelsessamfund der både har ændret barndommens struktur og satte de kulturbegreber og den kulturformidlingstradition, vi har omfattet den med til diskussion. (Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger side 201, dansk, kultur og kommunikation 2. udgave.)

Kultur under forvandling? Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe har i en nogle undersøgelser af børn, unge og deres skolegang fundet ud af at der sket en kulturelle forvandlinger.

I 1950´erne finder en kulturel frisættelse sted, hvor æstetisering af hverdagen er det centrale. Her er der tale om en kulturel frisættelse, men ikke en social.

Fra 1980´erne kan æstetiseringen ag hverdagen aflæses overalt. Disse steder var f.eks. lokalplaner, i reklamer og markedsfæring, biler og livsstil. Så alt iscenesættes æstetisk (side 203).

 Frem til 1980´erne havde kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol altså eneret på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforestillinger som forvaltningen af dette knyttede sig til.

En pædagogisk diskurs var det uddannelsessystemet var omfattet af. De æstetiske fag blev betragtet som middel til uddannelse. Der blev fokuseret på indlæring af analytiske, kritisk-diskuterende og vurderende tilgange.

Æstetik blev af kultursystemet defineret som professionel kunst. Kunst blev betegnet som det ægte, det originale, det fornyende og det indsigtsgivende.

Siden begyndesen af det 20.århundrede har det børnekulturelle system udviklet sig til en børnerettet del af det kulturelle system, med både kunst- og kvalitetsforestillinger blevet gradbøjet pædagogisk.  Ved dette menes kunst for børn er pædagogisk tilrettelagt i forhold til modenhed, alder og udviklingstrin.  Denne kunst forståelse kunne det almene kultursystem ikke skrive under på. Men det børnekulturelle system underbygger til gengæld det almenes hierarkiske skel. Så de ting som systemet ikke selv har kvalitetsstemplet skal børn beskyttes mod.

Æstetiseret hverdagskultur: Her skulle børn have kunstnerisk eller pædagogisk hjælp til selvhjælp, hvor de unge selv kunne. Det skel bliver opløst, så den kulturelle frigørelse får synlig gjort de forskelle der er på børnekultur. Der er en professionel formidlingskultur og børns kultur altså måden børn tager hverdagskulturen i brug. Børns kultur og unges kultur har mange flere lighedstræt end tidligere antaget.

Forskel på leg i 1950´erne og i det 21. århundrede: I 1950´erne legede flokke af børn i forskellige aldre på gader og stræder. De legede meget udenfor. Der blev leget lege som f.eks. dåseskjul og spillet med hønseringe. I den 21. århundrede er børns lege rykket indendørs(side 207). Udfordringer og udfoldelser er ikke så fysiske som tidligere. Æstetisk symbolske mønstre der er i spil har fået en ny dimension. Ved at have med materialer som lyde, bogstaver og billeder får man anvendt sine kreative evner på en særlig måde. Denne særlige måde er en æstetisk produktion. Børn og unge tager nye medieudtryk til sig og anvender dem selv. Når jeg tænker over dette synes jeg ikke det har skadet samfundet i dag at børn er rykket indendørs for at lege. Ved dette lære i at udtrykke sig gennem materialer så so lyd, bogstaver og billeder. Jeg ser det kun som en fordel for børn at de bliver tættere knyttet IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Deres fremtid bliver at udtrykke sig via medier.

Jeg tror denne udvikling er kommet i takt med at computeren er kommet på banen. Så er mest drengene begyndt at være sammen om computeren. Hvor an før i tiden mødes i naturen og legede der så er computeren nu blevet et samlepunkt. Hvad pigerne angår, tror jeg mest de høre musik eller ser film sammen. Nogle piger sidder også ved computeren mår de er sammen. Jeg tror ikke computeren dissideret er for drenge.

Da jeg var barn i start/ midt 80´erne legede vi stadig meget udenfor. Vi spillede fodbold og lavede huler i skoven og lavede hinkeruder. Jeg synes jeg kan huske at vi var meget ude. Senere gik jeg til spejder, der var vibestemt meget udenfor. Hvad mon spejdere laver i dag når de mødes til deres ugentlige sammenværd/møde. Jeg vil gerne at når mine børn bliver store nok, at de skal gå til spejder. Men spørgsmålet er om de overhovedet vil. Med vil mener jeg kan det fange deres interesse som det kunne fange mig som barn.