modul 1 Litteraturpædagogik - fortællemetoder i praksis

Dialogisk oplæsning

Hvad er dialogisk oplæsning?

For at finde ud af det vil jeg gøre brug af følgende bog: ”At læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud” af Mette Nygaard Jensen.

Dialogisk oplæsning er en metode til oplæsning, hvor børnene er aktive med fortællere af historien og på den måde inddrages. Det er en amerikansk forskergruppe der har udviklet metoden. Den er første gang beskrevet i Whitehurst et al. (1988). I dialogiske oplæsning er det et vigtigt princip at spørgsmål og feedback tilpasses det enkelte barn. På den måde støttes barnet i sin nærmeste udviklingszone.

Så er spørgsmålet hvordan får man det til at lykkes.

Hvordan?

Både voksne og børn skal kende historien på forhånd, for at have en god dialog omkring en billedbog. For at lære bogens indhold at kende må en bog læses op mindst én gang, gerne flere gange først uden for mange afbrydelser undervejs. Børnene kan inddrages mere og mere som aktive fortællere de næste par bogen læses. Dialogisk oplæsning kan med fordel bruges i børnehaverne og også af forældrene der hjemme. Når man læser med flere børn på engang skal man være opmærksom på at alle børn kommer til orde. Og at børnene er i samme aldre så de får lige stort udbytte af det.

Det kræver lidt forberedelse at opnå god dialogisk oplæsning.

Nemlig følgende:

• Hvilke børn vil man læse med.
• Hvilken bog vil passe til dem angående sprog og indhold.
• Så skal man selv læse bogen, det er nemlig nemmere at læse op og stillede rigtige spørgsmål.
• På forhånd kan det være en god ide at have tænkt igennem hvilke spørgsmål, man kan stille til historien før, under og efter oplæsningen.

Spørgsmålsteknikker

Spørgsmål før oplæsningen.

• Introducere bogen for børnene inden bogen læses første gang.
• Kig på forsiden, tal om hvad bogen hedder.
• Forsidebilledet hvad er der på det?
• Lad også børnene prøve t gætte hvad bogen handler om. (Børn lytter ofte mere opmærksomt til historien hvis de har gjort sig overvejelser om hvad bogen handler om.
• Kig og læs evt. på bagsiden også for at høre hvad historien handler om.

Spørgsmål undervejs i oplæsningen

• Undervejs i oplæsningen kan man stille hv-ord, så som: hvad, hvem, hvordan og hvorfor.
• Fx Hvad skete der så? Hvem er det, der kommer der? Hvordan ser munkene ud? Eller Hvorfor ser den sådan ud?

Spørgsmål efter oplæsningen

• Efter oplæsningen af bogen kan der stilles genkaldelsesspørgsmål, også kaldt huske-spørgsmål. Her er det vigtigt at stille åbne spørgsmål (hv-ord). Hvis børnene ikke kan huske svaret slå blot op i bogen og find det der.
• Man kan også stille spørgsmål til børnene, der giver dem mulighed for at relatere bogens indhold til deres egen verden.

Her var så en kort gennemgang af hvad dialogisk oplæsning er.

modul 1 Litteraturpædagogik - fortællemetoder i praksis

Broströms receptionsæstetiske metode

Jeg vil starte med at tage udgangspunkt i bogen ”Fuld fart mod skolestart” af Stig Broström.

Denne pædagogiske metode har tre hjørnesten.

1. En litteraturpædagogisk tilgang: det er her man læser med børnene og har en samtale om det læste.
2. Børnenes bearbejdning af oplæsningen ved hjælp af male- og tegneaktiviteter.
3. En legepædagogisk tilgang: læring i legen er i fokus og der bliver tænkt over hvordan de historier som børnene har fået læst højt, kan bearbejdes og udvikles videre gennem organiserede og frie lege.

Målet med disse tre hjørnesten er at bidrage til børnenes trivsel, læring og udvikling. Alle tre pædagogiske tilgange er ikke noget nyt. For i de fleste børnehaver læser pædagogerne for børnene og taler med børnene om hvad bogen handlede om. Der er også masser tegne og maleaktiviteter i børnehaverne. Leg findes der også, hvor børn får mulighed for og støttes i at igangsætte og gennemføre forskellige slags lege.

Men det er når alle tre pædagogiske tilgange kædes systematiske sammen, at der opstår en øget effekt. Det er børnene både taler om historien, maler og tegner interessante episoder fra historien, samt leger historien på forskellige måder, betragtes for at give en god bearbejdning og en god mulighed for aktiv og blivende læring.

Oplæsning:

Den gode oplæsning skal være præget af ro og sikkerhed. Oplæseren skal have øvet sin oplæsning, og have styr på betoningen og brug af sin egen stemme. Læseren skal ligeledes finde en balance mellem dramatisering og lige ud ad landevejen oplæsning. Man skal også give plads til børns spontane kommentarer og en kort tilbagemelding, samt at holde sig til historiens indhold. Oplæseren skal kunne vedholde børnenes interesse til historien.

Litteratursamtalen som pædagogisk metode:

Fire grundlæggende spørgsmål:

• Var der noget, du godt kunne lide ved historien?
• Var der noget, du ikke kunne lide?
• Var der noget, du undrede dig over?
• Var der noget mønstre, du genkendte i historien og var der noget i historien, der mindede dig om andre historier?

Børne får efter oplæsningen stillet ovennævnte spørgsmål på tur. Ved brug ved børnehave børn kan det da være en fordel at undlade det sidste spørgsmål. Man kan inddrage almene spørgsmål og særlige danskfaglige spørgsmål, disse rummer metoden også.

Tegne og male:

Barnet skal tegne og male, samt udfolde sig kreativt uden voksenindblanding. Barnet får af vide at det skal male eller tegne en figur eller en handlingssekvens fra den bog de lige har fået oplæst. Det kan være en individuel tegne- eller male aktivitet eller at grupper på 3-4 børn får til opgave at blive enige om en fælles plan for, hvad de vil tegne fra den oplæste og hvordan fællestegningen skal organiseres. Undervejs og til sidst skal børnene fortælle om deres overvejelser indholdsmæssigt og hvad angår male- og tegneteknisk. Dette er med til at børn lære at reflektere over bogens indhold og processen.

Lege:

Oplæsningen bearbejdes via forskellige former for lege. Det kunne være temaet eller figurerne i bogen man leger. Legene kan både være voksenstyrede eller frie.

Det var så en kort præsentation af hvad Stig Broström´s metode går ud på.

Valg af modul, samt påbegyndt opgave behandling

Så har jeg skudt DKK-projektforløbet i gang.

Jeg har valgt at arbejde med modul 1+4.

Jeg har bestilt det obligatoriske litteratur fra biblioteket, så når jeg har det går jeg igang med at læse det.
Jeg har af billedbøger til modul 1 bestilt "Er syv mange?" af Antje Damm og "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved." af Wolf Erlbruch.





Livshistorie (modul 4) vil jeg gå i gang med i morgen og håber på snart at få opklaret hvor jeg finder følgende indskannede tekst: Marianne Horsdal (1999): Livets fortællinger − en bog om livshistorier og identitet. Kbh.: Borgens Forlag. Kapitlerne ”Tilegnelse af narrativ kompetence” side 53 til 61 og ”Det narrative interview” side 103 til 110. Teksten ligger under indskannede tekster
Kan ikke finde den under indskannede tekster :-( øv.