modul 1 Litteraturpædagogik - fortællemetoder i praksis

Broströms receptionsæstetiske metode

Jeg vil starte med at tage udgangspunkt i bogen ”Fuld fart mod skolestart” af Stig Broström.

Denne pædagogiske metode har tre hjørnesten.

1. En litteraturpædagogisk tilgang: det er her man læser med børnene og har en samtale om det læste.
2. Børnenes bearbejdning af oplæsningen ved hjælp af male- og tegneaktiviteter.
3. En legepædagogisk tilgang: læring i legen er i fokus og der bliver tænkt over hvordan de historier som børnene har fået læst højt, kan bearbejdes og udvikles videre gennem organiserede og frie lege.

Målet med disse tre hjørnesten er at bidrage til børnenes trivsel, læring og udvikling. Alle tre pædagogiske tilgange er ikke noget nyt. For i de fleste børnehaver læser pædagogerne for børnene og taler med børnene om hvad bogen handlede om. Der er også masser tegne og maleaktiviteter i børnehaverne. Leg findes der også, hvor børn får mulighed for og støttes i at igangsætte og gennemføre forskellige slags lege.

Men det er når alle tre pædagogiske tilgange kædes systematiske sammen, at der opstår en øget effekt. Det er børnene både taler om historien, maler og tegner interessante episoder fra historien, samt leger historien på forskellige måder, betragtes for at give en god bearbejdning og en god mulighed for aktiv og blivende læring.

Oplæsning:

Den gode oplæsning skal være præget af ro og sikkerhed. Oplæseren skal have øvet sin oplæsning, og have styr på betoningen og brug af sin egen stemme. Læseren skal ligeledes finde en balance mellem dramatisering og lige ud ad landevejen oplæsning. Man skal også give plads til børns spontane kommentarer og en kort tilbagemelding, samt at holde sig til historiens indhold. Oplæseren skal kunne vedholde børnenes interesse til historien.

Litteratursamtalen som pædagogisk metode:

Fire grundlæggende spørgsmål:

• Var der noget, du godt kunne lide ved historien?
• Var der noget, du ikke kunne lide?
• Var der noget, du undrede dig over?
• Var der noget mønstre, du genkendte i historien og var der noget i historien, der mindede dig om andre historier?

Børne får efter oplæsningen stillet ovennævnte spørgsmål på tur. Ved brug ved børnehave børn kan det da være en fordel at undlade det sidste spørgsmål. Man kan inddrage almene spørgsmål og særlige danskfaglige spørgsmål, disse rummer metoden også.

Tegne og male:

Barnet skal tegne og male, samt udfolde sig kreativt uden voksenindblanding. Barnet får af vide at det skal male eller tegne en figur eller en handlingssekvens fra den bog de lige har fået oplæst. Det kan være en individuel tegne- eller male aktivitet eller at grupper på 3-4 børn får til opgave at blive enige om en fælles plan for, hvad de vil tegne fra den oplæste og hvordan fællestegningen skal organiseres. Undervejs og til sidst skal børnene fortælle om deres overvejelser indholdsmæssigt og hvad angår male- og tegneteknisk. Dette er med til at børn lære at reflektere over bogens indhold og processen.

Lege:

Oplæsningen bearbejdes via forskellige former for lege. Det kunne være temaet eller figurerne i bogen man leger. Legene kan både være voksenstyrede eller frie.

Det var så en kort præsentation af hvad Stig Broström´s metode går ud på.