Receptionsæstetik - Broströms Receptionæstetisk metode

Anna og Lottes godnatbog

Jeg har valgt at lave Receptionsæstetik ud fra bogen "Anna og Lottes og Bulder" af Hanne Willumsen og Iben Wurbs.

modul 4 aktivitet 4

Aktivitet 4

Din egen livsfortælling

 

En episode i mit liv der har dannet udgangspunkt for en ny tid i mit liv, var da vi købte hus i Sønderjylland. Før vi købte hus boede vi i en lille 2 værelses lejlighed midt inde i Fredericia by. Så det var noget helt andet at skulle til at være husejere og skulle til at ordne have. Men det var nu en rar ting at man pludselig havde en have at kunne gå ud og sidde sig i. Det hele var en stor omvæltning. Vi skulle ud og have en bil mere lige pludseligt, fordi jeg arbejde i Middelfart. Før var jeg vandt til at cykle fra Fredericia til Middelfart. Det var en ny tid for os begge 2. Godt nok var der pludselig mange ting man skulle vende sig til. Fx man vi skulle handle skulle vi køre 7 km, hvor vi før bare kunne gå ned og handle. Og jeg skulle før hjemme fra om morgenen for at komme til Middelfart. Men Michael derimod fik kortere på arbejde, han skulle kun til Sommersted. Vi byttede lige køretur nærmest. Da vi boede i Fredericia forsøgte vi at få børn men uden held. Vi var begge blevet tjekket. Der var intet galt med mine æg, og Míchael´s sædkvalitet var i top. Lægerne mente bare der skulle noget forandring til og ikke så meget fokus på det at blive gravid. Vi lagde projekt baby lidt til side. I stedet for begyndte vi da at kigge på hus. Nu var det på tide på komme i hus og bo. Vi ville begge 2 gerne væk fra Fredericia. Vi var mange steder og kigge på hus. Så endelig fandt vi huset. Vi købte huset vi bor i nu og fik nøglerne den 15. marts og huset var vores fra den 1. april. Og Kort efter vi var flyttet ind blevet jeg gravid. Vi har boet her i huset i 6 år, og har ikke fortrudt det et eneste øjeblik.

Jeg valgte at fortælle om netop den episode, fordi det har haft stor betydning for mig. Altså fra at være by-pige til at blive landsby-pige. Jeg har godt nok forladt min føde by Fredericia men, kommer da tilbage tilden byen en gang imellem. Børnenes oldemor bor nemlig stadig i Fredericia og min far er begravet der.

modul 4 Aktivitet 2+3

Aktivitet 2
Arbejde med livshistorie og din målgruppe

Dette klip har inspireret mig meget: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/B%C3%B8rns_livshistorier.htm.

Min målgruppe skal være børn i SFO. Her vil jeg lave et forløb hvor jeg vil bruge følgende skabeloner:

Denne skabelon må kunne bruges hvis man omformulere spørgsmålene lidt: http://www.herning.dk/~/media/Dokumenter/Borger/Aeldre%20og%20handicappede/Demens/Livshistoriemappe/Livshistorie%20mappe.ashx.

Denne skabelon fra servicestyrelsen http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/gammelt/metoder-og-redskaber/livshistorie vil også kunne bruges hvis den bliver kombineret med den anden ovenfor.

Det er svært at finde noget på internettet o livshistorie med SFO børn.

Jeg har fundet denne hjemmeside som jeg tænker, kan bruges som inspiration. http://www.gladsaxeskole.dk/Infoweb/Indhold/159003/Informationer/Pjece%20-%20Overgangen%20fra%20daginstitution%20til%20SFO%20og%20skole.pdf. 

Her laver barnet lave 4 pædagogiske aktiviteter.

1)  En samarbejdsaftale

2) Udviklingsskem

3) En ”her er jeg” kuffert 

4) En ”her er vi” skattekiste

3) En ”her er jeg” kuffert skal indeholde tegninger af familien, en tegning af ”min drøm om skolen”. En foto/tekst planche ”barnets kompetenceprofil” som skal beskrive barnets stærke sider. Det skal også være et målebånd, som viser barnets højde lige før skolestart. Barnet skal have kufferten med sig i SFO, 0. klasse og videre i 1.klasse. http://www.gladsaxeskole.dk/Infoweb/Indhold/159003/Informationer/Pjece%20-%20Overgangen%20fra%20daginstitution%20til%20SFO%20og%20skole.pdf

Det er ”her er jeg ” kufferten jeg vil arbejde med. Det bliver lige som barnets bog.

Denne hjemmeside http://www.bornebakkehus.dk/9795/ arbejder med ”overgang – Den røde tråd i barnets liv”. Det er da bestemt relevant at se på om der er en rød tråd i barnets liv. Det at lave en ”min bog”, synes jeg er rigtigt relevant. Her kan barnet når det bliver ældre følge sit liv gennem dagpleje/vuggestue – børnehave – skole/SFO.

Pædagogen skal have følgende kompetencer: Viden om livshistorie, være lyttende og slippe kontrollen og lade barnet styre dets egen livshistorie. Pædagogen skal nemlig kun være støttende og lyttende. Eller bliver det ikke barnets egen livshistorie.

Det er godt for min målgruppe, altså Børn der går i SFO, at arbejde med livshistorie fordi de bliver bevidste om hvem de er.  En god grund til det er for at udvikle børns kulturelle livsskript. Barnet skal have en forståelse for hvordan det ideelle liv forløber sig i vores kultur. Det vil sige at barnet skal have kendskab til at man gør nogle ting i en speciel alder. Fx skal barnet vide at når man ikke kan arbejde mere går man på pension og lignende til som vi voksne bare ved (http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/B%C3%B8rns_livshistorier.htm).

En problemformulering kunne lyde sådan: Hvordan kan vi som pædagoger støtte SFO barnet med at få lavet en livshistorie?

Børnene skal have billeder med hjemme fra. Disse billeder skal bruges i livshistorieværkstedet i SFO`en. Her skal børnenes billeder, tegninger og tekst forvandle sig til livshistoriekunst. 

Modul 4 aktivitet 1

Modul 4 Livshistorie, Livsfortælling

Aktivitet 1

Undersøgelse af livshistoriearbejde i et pædagogisk sammenhæng.

Undersøgelse om børns livshistorie

I nedenstående link fortælles der om livsskript, her har man lavet en undersøgelse om hvorfor børn ikke han fortælle deres livshistorie før de bliver en vis alder.

Tryk på linket, for at hør og se Annette Bohn fra Aarhus Universitet fortælle om undersøgelsen: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/B%C3%B8rns_livshistorier.htm. Klippet varer 17:19 min.

Livshistorie som hjælper

Linket nedenfor drejer sig om at de biologiske forældre kunne gøre noget godt for barnet ed at lave en barnets-bog med billeder af barnets oprindelige rødder. Altså hvor kommer barnet egentlig fra. Så har man noget man kan tage fra som plejeforældre og snakke med barnet om. Fx hvorfor barnet er som det er? Denne bog kan gøre det lettere for plejefamilien og snakke med barnet om dets rødder.

Klik på dette link:

http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2003/12-2003/Livshistorier%20som%20hjaelper.aspx

Viden om livshistorie som metode

På dette link af servicestyrelsen nedenfor kan du få mere at vide om livshistorie som metode: http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/gammelt/metoder-og-redskaber/livshistorie.

Ud fra livshistorie som metode kan man finde frem til borgens ønsker og præferencer. Denne metode er særdeles velegnet til udviklingshæmmede. På dette link finder man en skabelon til arbejder med livshistorie.

Livshistorie mappe

Endnu et link til livehistorie. Her kan man sammen med borgeren udfylde konkrete spørgsmål og på den måde komme tættere på en enkelt borgers livshistorie. Her er linket så: http://www.herning.dk/~/media/Dokumenter/Borger/Aeldre%20og%20handicappede/Demens/Livshistoriemappe/Livshistorie%20mappe.ashx.

Rødbo arbejder med livshistorie og kobler det sammen med reminiscens

I min søgen på nettet efter institutioner der arbejder med livshistorier er jeg stødt på denne institution: Rødbo (http://www.ballerup.dk/roedbo) er en institution for mennesker med senhjerneskader. Der er 40 beboere på institutionen Rødbo i Ballerup. De er fordelt på 4 huse med 10 i hvert. Beboerne er aldersmæssigt fra 20´erne til 60´erne. Det var derfor en udfordring at undersøge hvordan reminiscens og livskvalitet kan indgå i en institutions hverdag, hvor der er så stor alders spredning (http://www.reminiscens.dk/uploads/File/At_tage_livshistorie_alvorlig_web.pdf). Reminiscensmetoden er en metode, hvor man vækker erindringer gennem genkendelse af forskellige genstande. Disse genstande kan være ting fra fortiden så som musik, billeder, farver eller dufte. Metoden bruges til der i større eller mindre omfang har mistet evnen til at huske hændelser og koble begivenhederne til hinanden (http://www.servicestyrelsen.dk/aeldre/demens/metoder-og-redskaber/reminiscensmetoden). Ordet reminiscens betyder mindelse, altså en genklang (http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/r-rg/reminiscens). Rødbo gør det at de finder fortiden frem og gør den synlig. De gør den synlig ved at finde gamle møbler frem, samt Madan blå køkkenting i køkkenet. De har også lavet et historisk hjørne, her har de hængt gamle som nye film plakater. Det de altså er ude efter er at beboerne ser ting de genkender og derved vækker minder og en erindring. Disse erindringer snakker beboeren så om med sine pårørende og personalet (http://www.reminiscens.dk/uploads/File/At_tage_livshistorie_alvorlig_web.pdf).  Jeg mener det at, personalet på Rødbo og de pårørende, kender til beboerens fortid gør det lettere at tale med beboeren. Og får derved letter en dialog i gang om deres fortid og om deres dagligdag, så de ikke bare går rundt selv og bliver ensomme.

Den nyerhvervede viden om livshistorie, og som hvordan man kan bruge livshistorie som metode. Synes jeg er rigtig spændende. Jeg tanker også at de mange skabeloner også må kunne bruges på normalområdet. Her tænker jeg at man vil kunne lave et slags stamtræ med børnene i børnehaven. Måske som et forløb for en gruppe førskolebørn. Hvor de kunne få lavet en livshistorie sammen med stamtræet. Og udfylde de skabeloner der findes til livshistorie. Det kunne også være i SFO´en at samme forløb blev lavet. Det kunne også ære spændende at lave med en 6 klasse.     

modul 1 Litteraturpædagogik - fortællemetoder i praksis

Dialogisk oplæsning

Hvad er dialogisk oplæsning?

For at finde ud af det vil jeg gøre brug af følgende bog: ”At læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud” af Mette Nygaard Jensen.

Dialogisk oplæsning er en metode til oplæsning, hvor børnene er aktive med fortællere af historien og på den måde inddrages. Det er en amerikansk forskergruppe der har udviklet metoden. Den er første gang beskrevet i Whitehurst et al. (1988). I dialogiske oplæsning er det et vigtigt princip at spørgsmål og feedback tilpasses det enkelte barn. På den måde støttes barnet i sin nærmeste udviklingszone.

Så er spørgsmålet hvordan får man det til at lykkes.

Hvordan?

Både voksne og børn skal kende historien på forhånd, for at have en god dialog omkring en billedbog. For at lære bogens indhold at kende må en bog læses op mindst én gang, gerne flere gange først uden for mange afbrydelser undervejs. Børnene kan inddrages mere og mere som aktive fortællere de næste par bogen læses. Dialogisk oplæsning kan med fordel bruges i børnehaverne og også af forældrene der hjemme. Når man læser med flere børn på engang skal man være opmærksom på at alle børn kommer til orde. Og at børnene er i samme aldre så de får lige stort udbytte af det.

Det kræver lidt forberedelse at opnå god dialogisk oplæsning.

Nemlig følgende:

• Hvilke børn vil man læse med.
• Hvilken bog vil passe til dem angående sprog og indhold.
• Så skal man selv læse bogen, det er nemlig nemmere at læse op og stillede rigtige spørgsmål.
• På forhånd kan det være en god ide at have tænkt igennem hvilke spørgsmål, man kan stille til historien før, under og efter oplæsningen.

Spørgsmålsteknikker

Spørgsmål før oplæsningen.

• Introducere bogen for børnene inden bogen læses første gang.
• Kig på forsiden, tal om hvad bogen hedder.
• Forsidebilledet hvad er der på det?
• Lad også børnene prøve t gætte hvad bogen handler om. (Børn lytter ofte mere opmærksomt til historien hvis de har gjort sig overvejelser om hvad bogen handler om.
• Kig og læs evt. på bagsiden også for at høre hvad historien handler om.

Spørgsmål undervejs i oplæsningen

• Undervejs i oplæsningen kan man stille hv-ord, så som: hvad, hvem, hvordan og hvorfor.
• Fx Hvad skete der så? Hvem er det, der kommer der? Hvordan ser munkene ud? Eller Hvorfor ser den sådan ud?

Spørgsmål efter oplæsningen

• Efter oplæsningen af bogen kan der stilles genkaldelsesspørgsmål, også kaldt huske-spørgsmål. Her er det vigtigt at stille åbne spørgsmål (hv-ord). Hvis børnene ikke kan huske svaret slå blot op i bogen og find det der.
• Man kan også stille spørgsmål til børnene, der giver dem mulighed for at relatere bogens indhold til deres egen verden.

Her var så en kort gennemgang af hvad dialogisk oplæsning er.

modul 1 Litteraturpædagogik - fortællemetoder i praksis

Broströms receptionsæstetiske metode

Jeg vil starte med at tage udgangspunkt i bogen ”Fuld fart mod skolestart” af Stig Broström.

Denne pædagogiske metode har tre hjørnesten.

1. En litteraturpædagogisk tilgang: det er her man læser med børnene og har en samtale om det læste.
2. Børnenes bearbejdning af oplæsningen ved hjælp af male- og tegneaktiviteter.
3. En legepædagogisk tilgang: læring i legen er i fokus og der bliver tænkt over hvordan de historier som børnene har fået læst højt, kan bearbejdes og udvikles videre gennem organiserede og frie lege.

Målet med disse tre hjørnesten er at bidrage til børnenes trivsel, læring og udvikling. Alle tre pædagogiske tilgange er ikke noget nyt. For i de fleste børnehaver læser pædagogerne for børnene og taler med børnene om hvad bogen handlede om. Der er også masser tegne og maleaktiviteter i børnehaverne. Leg findes der også, hvor børn får mulighed for og støttes i at igangsætte og gennemføre forskellige slags lege.

Men det er når alle tre pædagogiske tilgange kædes systematiske sammen, at der opstår en øget effekt. Det er børnene både taler om historien, maler og tegner interessante episoder fra historien, samt leger historien på forskellige måder, betragtes for at give en god bearbejdning og en god mulighed for aktiv og blivende læring.

Oplæsning:

Den gode oplæsning skal være præget af ro og sikkerhed. Oplæseren skal have øvet sin oplæsning, og have styr på betoningen og brug af sin egen stemme. Læseren skal ligeledes finde en balance mellem dramatisering og lige ud ad landevejen oplæsning. Man skal også give plads til børns spontane kommentarer og en kort tilbagemelding, samt at holde sig til historiens indhold. Oplæseren skal kunne vedholde børnenes interesse til historien.

Litteratursamtalen som pædagogisk metode:

Fire grundlæggende spørgsmål:

• Var der noget, du godt kunne lide ved historien?
• Var der noget, du ikke kunne lide?
• Var der noget, du undrede dig over?
• Var der noget mønstre, du genkendte i historien og var der noget i historien, der mindede dig om andre historier?

Børne får efter oplæsningen stillet ovennævnte spørgsmål på tur. Ved brug ved børnehave børn kan det da være en fordel at undlade det sidste spørgsmål. Man kan inddrage almene spørgsmål og særlige danskfaglige spørgsmål, disse rummer metoden også.

Tegne og male:

Barnet skal tegne og male, samt udfolde sig kreativt uden voksenindblanding. Barnet får af vide at det skal male eller tegne en figur eller en handlingssekvens fra den bog de lige har fået oplæst. Det kan være en individuel tegne- eller male aktivitet eller at grupper på 3-4 børn får til opgave at blive enige om en fælles plan for, hvad de vil tegne fra den oplæste og hvordan fællestegningen skal organiseres. Undervejs og til sidst skal børnene fortælle om deres overvejelser indholdsmæssigt og hvad angår male- og tegneteknisk. Dette er med til at børn lære at reflektere over bogens indhold og processen.

Lege:

Oplæsningen bearbejdes via forskellige former for lege. Det kunne være temaet eller figurerne i bogen man leger. Legene kan både være voksenstyrede eller frie.

Det var så en kort præsentation af hvad Stig Broström´s metode går ud på.

Valg af modul, samt påbegyndt opgave behandling

Så har jeg skudt DKK-projektforløbet i gang.

Jeg har valgt at arbejde med modul 1+4.

Jeg har bestilt det obligatoriske litteratur fra biblioteket, så når jeg har det går jeg igang med at læse det.
Jeg har af billedbøger til modul 1 bestilt "Er syv mange?" af Antje Damm og "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved." af Wolf Erlbruch.





Livshistorie (modul 4) vil jeg gå i gang med i morgen og håber på snart at få opklaret hvor jeg finder følgende indskannede tekst: Marianne Horsdal (1999): Livets fortællinger − en bog om livshistorier og identitet. Kbh.: Borgens Forlag. Kapitlerne ”Tilegnelse af narrativ kompetence” side 53 til 61 og ”Det narrative interview” side 103 til 110. Teksten ligger under indskannede tekster
Kan ikke finde den under indskannede tekster :-( øv.
 

Aktivitet 2

Aktivitet 2
Individuelt arbejde

 

1.    Iagttagelse:
Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon? Jeg har lavet mine iagttagelser forskellige steder. Jeg har iagttagelser fra jeg er ude og handle, på biblioteket og i mine børns børnehave. Først vil jeg starte med hvad jeg har iagttaget når jeg har været ude og handle. Her bliver telefonerne flittigt taget når de ringer. Nogle mennesker handler videre mens de snakker i mobiltelefon og fortæller at de er ude og handle og hvad de handler. Her er der mest tale om kvinder. Jeg synes det er rigtig fint at vedkommende der er ude og handle fortæller at han eller hun er ude og handle. Så er personen i den anden ende af røret forberedt på at der kan forekomme snak fra andre handlende. Men det med at fortælle hvad man handler synes jeg er lidt irrelevant for modparten. Mænd tager også telefonen når de er ude og handle men de tager bare hurtigt imod en besked, men stiller sig lidt til siden og taler. En anden iagttagelse jeg har gjort når jeg handler er at ældre mennesker sjældent tager deres mobiltelefon hvis den ringer når de er ude og handle. Grunden til dette er nok at for dem er det uhøfligt at gå og snakke i telefon i det offentlige rum. Når unge mennesker tager deres telefon siger de bare "hallo" og afventer hvad der bliver sagt. Mens når voksne mennesker og ældre tager deres telefon siger de deres navn hvorefter der lytter til hvad personen i telefonen vil fortælle.

Når jeg har været på biblioteket i Gram, for at hente bøger har jeg gjort mig den iagttagelse at der sjældent eller nærmere aldrig er nogen der taler i mobiltelefon ind på biblioteket. Her er man bevidst om tror jeg at man er der for at låne bøger eller andet materiale. Og der er ikke alt den støj/forstyrrelser som der er når man er ude og handle.

Mine sidste iagttagelser er fra mine børns børnehave. Her er der slet ingen der taler i mobiltelefon, her er forældre eller andre nærtstående til barnet der kun for at hente barnet og være i dialog med personalet i børnehaven. Her er det barnet der tilgodeses. Men tænker jeg tilbage på praktik 2 i Gram Børnehave sket det af og til at en forældre kom ind og snakkede i mobiltelefon. Så her talte man faktisk om at have et nota på indgangsdøren om ingen brug af mobiltelefoner i børnehaven, da det virkede forstyrrende.