aktivitet 3

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Min erfaring stammer fra min tid i en SFO på et førskoleforløb sidste år. Jeg synes det systematiske menneskesyn bør nævnes først. Så det hedder det systematiske og det mekaniske menneskesyn og ikke det mekaniske og det systematiske menneskesyn. Dette mener fordi hvis man skal arbejde ud fra den anerkende pædagogik, så skal problemet løses via samspil og med fokus på relationer. Så for mig ville det være forkert bare at løse et problem hen over holdet på et barn. Barnet skal have mulighed for selv at løse problemet. Min erfaring med det systematiske menneskesyn er fra SFO´en hvor jeg lod børnene være med til selv eventuelt at løse et problem eller en konflikt, ved at jeg selvfølgelig var med til at løse problemet sammen med dem. Hvis de så ikke kunne komme til enighed, så greb jeg ind og fandt årsagen til problemet og løste det for dem. Jeg vil altid start med det systematiske menneskesyn først for der er ved det syn børn lære mest.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Som nævnt oven for mener jeg altid man skal handle ud fra det systematiske menneskesyn først. Jeg tror når en pædagog handler ud fra det mekaniske menneskesyn selvom vedkommende har det systematiske menneskesyn som ideal. Så er det fordi vedkommende på forhånd kan se at det ikke nytter noget at handle ud fra det systematiske menneskesyn. Det kunne fx være Hans og Peter som er oppe at slås og der kan pædagogen på forhånd se at det ikke nytter noget i den på gældende situation at begynde at snakke drengene til et samspil. For det er de simpelthen for sure på hinanden til. Der griber pædagogen bare ind og stopper slåskampen inden de to drenge kommer til skade. Så kan pædagogen handle ud fra det systematiske menneskesyn efterfølgende og få en snak med drengene om hvordan problemet kan løses.

Aktivitet 2

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. 1: Episoden jeg vil fortælle nu udspiller sig i en dagligvare butik. Jeg havde for et stykke tid siden min svigerinde med ud og handle. Hun møder en kollega der hvor vi er ude og handle og de 2 snakker om at kollegaen kan have sko på igen og jeg står der helt uforstående overfor hvorfor hun ikke har kunnet have sko på.    Her iagttager jeg at min svigerinde og kollegaen er i sammen kontekst og at det er der for jeg ikke forstår sammenhængen i deres samtale. Ikkefor bagefter hvor min svigerinde så fortæller mig at hun har været kommet til skade med sin fod. Først der er jeg i samme kontekst som dem. 2: Et andet eksempel jeg kan komme med er hjemme fra mit eget hjem hvor min svigerfar var på besøg og skulle spise med. Jeg gik ude i køkkenet og lavede mad, og gik ind i stuen hvor de sad og snakkede om biler. Jeg var ikke helt med hvad de snakkede om før jeg havde stået der et stykke tid. For i det stykke tid jeg havde stået og lyttet til hvad de snakkede om var jeg lide så stille kommet i samme kontekst som dem. Her er min iagttagelse at jeg ikke vidste hvad de snakker om og derfor ikke var i samme kontekst som dem. 3: Et tredje eksempel jeg kan komme på er en dag i min praktik hvor vi sidder 3 kollegaer og snakker om et episode der på værkstedet vi lige havde set alle 3. I den situation er vi alle sammen i samme kontekst og skal ikke først sættes ind i pågældende situation. Hvis jeg her bagefter skal gøre iagttagelser af situationen så var det jo som nævnt ovenfor at vi alle havde set situationen det gjorde vi var i samme kontekst.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Det er helt klart det rareste at kende konteksten. Altså forstå sammenhængen i menneskers kommunikation. Hvis jeg kender konteksten synes jeg at jeg føler mig mere tryk ved situationen, hvor jeg der i mod synes det er meget ubehageligt ikke at kunne forstå sammenhængen i kommunikationen, altså ikke at være i samme kontekst.

 

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Aktivitet 1

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab. Jeg har ikke helt kunne komme på en situation men i weekenden oplevede jeg er situation som jeg nu vil fortælle om: Min søn, datter og jeg var til øko-dag i søndags. Jeg havde min datter med i klapvogn mens min søn bare gik ved siden af klapvognen. Min søn på 4 år var ret ivrig for at skulle se alle disse køer. Han skyndt sig hen til den nærmeste stald hvor der gik nogle køer. Her gik han så hurtigt ind at køerne blev bange. Jeg gik stille og roligt hen til min søn og fik en snak med ham om at han ikke måtte gå for stærkt inde i staldene. Jeg viste han så hvad forskel det gjorde ved at langsomt. Først gik jeg hurtigt inde i stalden og bagefter langsomt. Der efter sagde han til mig at jeg skulle gå langsomt for ellers blev køerne bange for mig. Ud fra dette vil jeg mene at min søn fik en ny forståelse af hvordan man opføre sig og forholde sig i nærheden af dyr der ikke er vant til en.

Reflekter over, hvad der sker her. Ved at jeg viste han hvad der skete når jeg gik hurtigt og langsomt inde i stalden, der så han med sine enge øjne hvad der skete og fik derfor en større forståelse en hvis jeg bare havde fortalt ham det.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Jeg vil her tage endnu en episode fra øko-dag i søndags. Jeg er ved at fortælle min søn at vi snart skulle gå derned hvor køerne skulle lukkes ud. Og at vi skulle se ”dem danse”, som man kalder det fordi de jo ikke har været ude siden november. Midt i det afbryder han mig og siger se derovre står Mikkel oppe fra min børnehave. Og han løber over for at sige hej.

Hvad skaber disse situationer? Denne situation hvor kommunikationen blev afbrudt var dels pga. ”støj” men alle disse mennesker. Så min søn havde travlt men alt muligt andet. Og han havde tidligere fortalt at håbede at han så nogle vi kende.

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

Tekst 4: Børns mundtlige legekultur

Tekst 4: Børns mundtlige legekultur


Dansk, kultur og kommunikation 2. udgave  kap. 9 side 229-248

Kapitlet her startes af et spørg, nemlig dette: Skal pædagoger interessere sig for børns gåder, vittigheder og parodier? Er det ikke bare pjat?

Det dette spørgsmål vil jeg svare det er ikke noget pjat. Jeg mener at pædagoger skal interessere sig for børns gåder, vittighede og parodier. Ved at pædagogerne sætter sig ind i hvilke vittigheder, gåder eller parodier børn fortæller viser de respekt og giver barnet både fysisk og psykisk udviklings og lærings muligheder. Børns lege kultur er basseret på mundlig leg og fortællinger som børn bruger og deltager i. Mundlige lege og fortællinger kan være: øgenavne, kælenavne, gåder, udråb, ord-gakgak, rim parodier, vittigheder, fornærmelser mundhuggerier m.m. Disse fortællinger kan være korte udtryk i form af leg med sproget. Det kan også være længere fortællinger. Dette kapitel har fokus på de 6-12 årige, som traditionelt er den der udøver disse korte udtryk eller længere fortællinger. Disse udtryk eller fortællinger hører f.eks. under gåder, vittigheder og mundhuggerier. Det kan også være sprogligt pjat som man kalder ord-gakgak.

De mundtlige aktiviteter, genrer og udtryksformer indgår i børns samvær og bliver til levende udtryk, disse forandres og tilpasses den pågældende situation og sammenhænge. I kraft med at børn bruger disse lever og forandres de og de kan kun forstås som en del af et socialt og kulturelt liv. Denne legekultur udfolder sig ofte ansigt til ansigt børn i mellem og i situationer hvor der ingen voksne er i nærheden for legekulturen sker i børns uformelle netværk (side 230).



Voksne og børn har også fælles arenaer og mødesteder f.eks. i familien, institutionen og fritidsaktiviteter. Familien har betydning for børns mundtlige legekulturelle former (side 310). Søskende og forældre har betydning for tilegnelsen den glæde der er ved leg med sproget, fortællekompetencer og repertoire, de mindre børn, ligesom familien er vigtig, når det generelt handler om at sætte pris på hinanden og udvikle sin humoristiske sans.



Grundlæggende for mundtlig leg er sprogets ekspressive og æstetiske potentiale, idet at sproget bliver en genstand for legen. Vi kan være kreative med sproget. Inden for mundtlig humor er der tre systemer man skal have viden og kompetencer inden for. Det er følgende 3: et sociokulturelt, et lingvistisk og et poetisk (side 234). Det sociokulturelle system er de referencerammer, som deltagerne er fælles om. Det vil sige viden om samfundet og kultur i bred forstand. Så når børn griner ad vitser om Bamse og Kylling, Michael Jackson eller Osama bin Laden, er det fordi de kender figurerne. Det lingvistiske system er viden om sprogets indretning f.eks. fonetik og semantik, og sprogets sociale funktioner f.eks. hvordan det bruges i bestemte situationer og uskrevne regler for sprogbrug. Det poetiske system rummer kompetencer, so peger ind i – og på – sproget so genstand – og et æstetisk materiale, der kan bruges på kreative måder.

Sprog og sprogbrug rummer tvetydigheder på mange niveauer og når normerne ophæves for dagligdags sprogbrug, så skabes der overraskende betydninger, billeder og associationer.



Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner: I dette afsnit, som jeg synes er ret væsentligt, bliver vi præsenteret for situationer hvor pædagogen enten skal støtte og udvikle børnene. Og hvor det lige frem ville være godt at lave en konkurrence med børnene. Der er selvfølgelig også tidspunkter hvor pædagogen støtter børnene legekultur aktivitet bedst ved at vende ryggen og det døve ære til. Så bevare man det børnene selv har organiseret. Når min søn på 4 år kommer hjem og synger: Føtex er sej vi gør mere for DIG! Så støtter vi ham i det og griber situationen og fortæller i den sammenhænge rim og remser med ham. Dette gør vi for at give ham interessen for rim og remser. Andre gange hvor han synger sine egne hjemme digtede sange mens han leger, der bryder vi ikke ind. For der får han selv digtet og udforsket sproget. Så ud fra dette kan jeg faktisk selv genkende situationerne.
 

Tekst 3: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger

Tekst 3

Dansk, kultur og kommunikation. 2. Udgave redigeret af Mogens Sørensen. Side 201-227.

Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007(eller nyere).

Refleksion over kapitlet:

Beth Juncker giver os en introduktion til de kulturbegreber, der har været i spil på det børnekulturelle felt. Artiklen taget udgangspunkt i den samfundsmæssige udvikling fra et moderne industrisamfund til en senmoderne videns- og oplevelsessamfund der både har ændret barndommens struktur og satte de kulturbegreber og den kulturformidlingstradition, vi har omfattet den med til diskussion. (Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger side 201, dansk, kultur og kommunikation 2. udgave.)

Kultur under forvandling? Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe har i en nogle undersøgelser af børn, unge og deres skolegang fundet ud af at der sket en kulturelle forvandlinger.

I 1950´erne finder en kulturel frisættelse sted, hvor æstetisering af hverdagen er det centrale. Her er der tale om en kulturel frisættelse, men ikke en social.

Fra 1980´erne kan æstetiseringen ag hverdagen aflæses overalt. Disse steder var f.eks. lokalplaner, i reklamer og markedsfæring, biler og livsstil. Så alt iscenesættes æstetisk (side 203).

 Frem til 1980´erne havde kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol altså eneret på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforestillinger som forvaltningen af dette knyttede sig til.

En pædagogisk diskurs var det uddannelsessystemet var omfattet af. De æstetiske fag blev betragtet som middel til uddannelse. Der blev fokuseret på indlæring af analytiske, kritisk-diskuterende og vurderende tilgange.

Æstetik blev af kultursystemet defineret som professionel kunst. Kunst blev betegnet som det ægte, det originale, det fornyende og det indsigtsgivende.

Siden begyndesen af det 20.århundrede har det børnekulturelle system udviklet sig til en børnerettet del af det kulturelle system, med både kunst- og kvalitetsforestillinger blevet gradbøjet pædagogisk.  Ved dette menes kunst for børn er pædagogisk tilrettelagt i forhold til modenhed, alder og udviklingstrin.  Denne kunst forståelse kunne det almene kultursystem ikke skrive under på. Men det børnekulturelle system underbygger til gengæld det almenes hierarkiske skel. Så de ting som systemet ikke selv har kvalitetsstemplet skal børn beskyttes mod.

Æstetiseret hverdagskultur: Her skulle børn have kunstnerisk eller pædagogisk hjælp til selvhjælp, hvor de unge selv kunne. Det skel bliver opløst, så den kulturelle frigørelse får synlig gjort de forskelle der er på børnekultur. Der er en professionel formidlingskultur og børns kultur altså måden børn tager hverdagskulturen i brug. Børns kultur og unges kultur har mange flere lighedstræt end tidligere antaget.

Forskel på leg i 1950´erne og i det 21. århundrede: I 1950´erne legede flokke af børn i forskellige aldre på gader og stræder. De legede meget udenfor. Der blev leget lege som f.eks. dåseskjul og spillet med hønseringe. I den 21. århundrede er børns lege rykket indendørs(side 207). Udfordringer og udfoldelser er ikke så fysiske som tidligere. Æstetisk symbolske mønstre der er i spil har fået en ny dimension. Ved at have med materialer som lyde, bogstaver og billeder får man anvendt sine kreative evner på en særlig måde. Denne særlige måde er en æstetisk produktion. Børn og unge tager nye medieudtryk til sig og anvender dem selv. Når jeg tænker over dette synes jeg ikke det har skadet samfundet i dag at børn er rykket indendørs for at lege. Ved dette lære i at udtrykke sig gennem materialer så so lyd, bogstaver og billeder. Jeg ser det kun som en fordel for børn at de bliver tættere knyttet IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Deres fremtid bliver at udtrykke sig via medier.

Jeg tror denne udvikling er kommet i takt med at computeren er kommet på banen. Så er mest drengene begyndt at være sammen om computeren. Hvor an før i tiden mødes i naturen og legede der så er computeren nu blevet et samlepunkt. Hvad pigerne angår, tror jeg mest de høre musik eller ser film sammen. Nogle piger sidder også ved computeren mår de er sammen. Jeg tror ikke computeren dissideret er for drenge.

Da jeg var barn i start/ midt 80´erne legede vi stadig meget udenfor. Vi spillede fodbold og lavede huler i skoven og lavede hinkeruder. Jeg synes jeg kan huske at vi var meget ude. Senere gik jeg til spejder, der var vibestemt meget udenfor. Hvad mon spejdere laver i dag når de mødes til deres ugentlige sammenværd/møde. Jeg vil gerne at når mine børn bliver store nok, at de skal gå til spejder. Men spørgsmålet er om de overhovedet vil. Med vil mener jeg kan det fange deres interesse som det kunne fange mig som barn.

Tekst 2: At skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn

Teksten præsenterer nogle generelle overvejelser som tager udgangspunkt for den antropologiske videnskab via et feltarbejde.

Dette gøres for at gøre det mere klart hvilke særlige perspektiver antropologier kan bidrage med i forhold til undersøgelser af børn og finde sammenhænge mellem teoretisk refleksion og etnografiske metoder. Ved dette ønskes der at indskærpe fokus på metodelære som en særlig forbindelse mellem en bestemt langsigte plan og videnskabsteoriens overvejelser.

Antropologisk børneforskning anskues som en videnskabelig disciplin der er rettet mod både børn og de sammenhænge de indgår i. De udforsker børns hverdagsliv der iblandt handlinger og fortolkninger.

Den antropologiske viden er rettet od betydningssystemer og sociale processer og er derfor mere optaget af at prøve at forstå udviklingen ved menneskelig sameksistens end at kort lægge problemstillingen. Det bliver der ved antropologisk viden om børn som ideal for en åbenhed for forskning som giver indblik i sammenhænge mellem børns handlemuligheder, opfattelser, deres opvækstbetingelser og relationer.

Antropologisk viden bliver skabt på baggrund af tilstedeværelsen ”i feltet” hvor man gennem længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker man udforsker for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv.

Det er vigtigt at undre sig over de ting man kommer i forbindelse med og undersøge baggrunden for de forhold. Hvis man undre sig kommer der en række spørgsmål og forsøge det man ser i praksis. F.eks. kan man undre sig over at børn i en dansk børnehave får tilbud om at deltage i mange forskellige aktiviteter, men at der ikke umiddelbart er nogen særlig systematik i hvilke aktiviteter der tilbydes. Hvilke krav der faktisk er til at børnene deltager. Nogle gange er der bærplukning, andre gange maling på staffeli eller spille spil. Dette kan ses som et tilfældigt valg fra pædagogens side valgt ud fra egen interesse. Disse iagttagelser rejser spørgsmål om hvilken betydning de enkelte aktiviteter har i pædagogisk tænkning og hvad det er for et samvær der eksistere i børnehaven. Det er mest væsentligt hvilken måde de sammen på end hvilken måde de beskæftiger sig med tingene på. Nøgle ordet er tænkningen videre om opfattelser af børn, udvikling og læring af fællesskabers karakter. Jeg vil give teksten ret i at det er væsentligt hvilken måde man er sammen på i børnehaverne end hvilke aktiviteter der laves. Samvær er nemlig en vigtig faktor i børns liv og færden. Det er det der styrker deres sociale kompetencer og lær dem at samarbejde.  

Feltarbejde er ikke et udtryk for en bestemt tilgang. Men mange forskellige tilgange for hver undersøgelse at tilpasse det specifikke genstandsfelt og den problemstilling der arbejdes ud fra.

Et begreb der står centralt i feltarbejdets terminologi er deltager observation. Feltarbejde er at deltage i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over sine iagttagelser. Uden at deltage forstår man ikke baggrunden og erfaringen men man hænger sig fast i sin umiddelbare opfattelse af forholdene som er baseret på kategorier og begreber hentet fra ens egen verden uden at have det på afstand kan man ikke fortolke og analyser de indsamlede data. Den etnografiske tilgang er altså dobbelt, idet den på samme tid indeholder en indlevelse og en afstand til det.

Det man skal lægge afstand til er det kendte og hjemlige. Et eksempel kunne være at tage til Tanzania hvor børn dagligt arbejder mange timer. Der skal man i første omgang ikke lade sig rive med af de umenneskelige vilkår og udnyttelsen af disse børn. Det gælder først om at forstå de lokales præmisser og ikke overføre sine egne barndoms opfattelse til miljøet. Det er andre værdier og forståelser af hvad et barn er.

Så man skal først iagttage og der efter vurder. Selve iagttagelsen rummer fortolkning af intentioner og motiver for overhovedet at få mening i det der kan være uoverskueligt af bevægelser og interaktioner som udspiller sig for øjnene af én.

Empiri er betegnelse for det som angår erfaringen (erfaringslære). Empirien er den registrering man foretager i mødet med forskningsobjektet inspireret af teoretiske perspektiver og personlige erfaringer og prioriteter.

Barneperspektiv

Fokus på børns opfattelser har ført til begreber som barneperspektiv og børnekultur som i dag står centralt i forskningsdebatten.

Antropologisk forskning retter sig altså mod børns viden og handling, men ikke præsentation af deres tanker eller erfaring. Så tæt kommer vi aldrig på dem. Feltarbejde blandt børn peger i stedet på mere indviklede forklaringer af de sociale og kulturellebetingelser som børn aktuelt lever i og med.

Ud fra dette kan jeg kun selv blive klogere. Med det mener jeg at når jeg gå ind til en ny situation så vil jeg først iagttage og derefter vurdere den enkelte person. Jeg synes det er et eksemplet med at tage Tanzania for at iagttage nogle børn der arbejder mange timer dagligt. Der er det virkelig vigtigt at man ikke tænker over hvordan vi har der i DK. Men i stedet tænker over hvordan de lever i Tanzania og hvilke levevilkår de har før vi går ind og dømmer det som umenneskelige vilkår og udnyttelse. Det gælder om at gå så neutralt ind i situationerne som muligt.

vittigheder fortalt af børn

Jeg var til fastelavn i går sammen med min 2 børn.
Der benyttede jeg changen for at få nogle vittigheder fortalt af børn.
Da mine egne børn er for små til at kunne nogen vittigheder.
Jeg talte med 2 drenge der går i 2. klasse.

Her er nogle af dem de kunne fortælle:

Alle børnene skulle holde fastelavn undtagen Nytte hun skulle være tønde.
Alle børnene så ind i vaskemaskinen undtagen Knud han så ud.
Alle børnene tegnede på tavlen undtagen Grit for hun var kridt.
Alle børnene gik over broen undtagen Gunner han gik under.

Jeg tror grunden til at det alle sammen var alle børnene ... vittigheder er fordi de er lette at huske og fordi der findes bøger hvor de er skrevet ned. De er også til mange forskellige alders-trin.

Tekst 1: Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

Tekst 1:

”Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb” Af Beth Juncker Professor i børnekultur

Tema: Børns kulturelle udtryksformer og værdier.

Resume/refleksion:

Artiklens mål er at fortolke dette tema. Det er faglige og kulturelle kompetencer der i kamp. Læreplaner og læring handler om at give børn faglige færdigheder og samfundsmæssig viden. Læreplaner skal også give børn et kendskab til traditioner. Med dem kan børn være en del af et fællesskab, samt kunne begå sig socialt.

Artiklen oplyser at de danske børn læser for sent, kan for lidt matematik, kan for lidt geografi og taler kun middelmådig fremmedsprog. Det har Nordlæs-undersøgelser og Pisa-undersøgelsen konstateret. Ud fra disse undersøgelser overvejes det at der skal satse tidligere på faglig viden og færdigheder. Børn skal være klar til at lære før de kan komme i skole. Men børn komme i indskoling et års tid inden de skal begynde i skole. Tilbuddet om indskoling skulle have været lovpligtigt. Det blev det ikke. Men de færreste forældre tør at lade være med at tage imod tilbuddet, fordi det fremstår som et karriere- og succeskriterium. I dag er indskolingen blevet til børnehaveklasse. Læreplaner er med til at give børn de bedste forudsætninger for indskolingsåret. Man lær dem at omgås tal og bogstaver, natur, krop, sprog og kultur, så de redskaber og forudsætninger, som undervisning kræver der er til stede, når skolen og undervisningen har brug for dem. Mine tanker går på om ikke det man gør i dag men at have en førskole periode på 3 måneder før sommerferien og derefter børnehaveklasse. Så nå børn at blive fortrolig med skolen, hinanden og læreren.

Modstridheder:

Af den simple grund, at de læreprocesser, der er forbundet med leg og den viden og de færdigheder, der erhverves gennem lege, ikke er umiddelbart forenelige med de læreprocesser, der er forbundet med undervisning og den viden og faglige færdigheder, undervisning skal viderebringe sine elever. Modstridighederne kommer når de pædagogiske læreplaner skal tænkes på et felt, ingen rigtig ved hvad er: ”kulturelle udtryksformer og værdier” og i en situation, hvor det gamle børnekulturbegreb, der burde kunne udstikke grundlaget for en fortolkning af ’de kulturelle udtryksformer og værdier’ og retningslinjer for en pædagogisk praksis, ikke længere er anvendeligt.

Børnekultur:

Kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De to første begreber er de kulturtyper, der i dag henvender sig til børn – klassiske og moderne medier og musiske aktivitetstilbud. Den sidste kultur af børn også kaldt børns kultur, dækker egentlig over svar der peger i retning af børns egne tegninger og billeder, historier og fortællinger, sange og musik, teater- og danseforestillinger.

De produkter, herigennem musiske processer kan resultere i, med andre ord. Kultur af børn er mine øjne den måde børn får flest oplevelser af som de kan tage med sig videre i livet.

Hejsa alle sammen :-)

Her er min blogtil Dkk så.
Jeg har ikke prøvet at have en blog før.
Men jeg glæder mig til at lærer det bedre at kende.

Hilsen Helena